Orbĭcŭlus
i, m. schijfje, orbis, is, m. 1. ronding, kring, cirkel, in orbem torquere, Cic., equitare in orbem, Ov.; orb. rotae, velg, Ov., Plin. | in ’t bijz., (als militaire term), kring, carré, in orbem consistere, Caes., of coire, Liv., orbem colligere, volvere, Liv., in orbem se tutari, Liv.;...